Historien om Natdisk

Historien om Natdisk

Undertegnede var DJ på Montmartre fra 1981 til 1991, og derefter på Park Cafe (om torsdagen) i 1994 til 2001. Jeg har derfor sandsynligvis spillet RIGTIG meget for dig og dine
venner i din ungdom. Og gør det stadig via Natdisk. Tak for det!

Tilbage i nullerne gik undertegnede med en drøm om at genbesøge sit gamle festtempel Montmartre Natdiskotek (Nørregade 41), hvor han fik sin primære musikalske opdragelse. Startende i '78 og så langt ind i 90'erne.
Vel, megen snak, men begrænset action.
Men så i 2008 kiggede lykkens gudinde min vej og jeg fandt et øvelokale i Sigurdsgade, hvor jeg kunne leje mig ind. I start 2009 debuterede vi med en fest, hvor omdrejningspunktet var at holde en 100% kopi af det gamle Natdiskotek på Monten. Facebook var netop ankommet og vi fik masser af hjælp fra gamle personaler, venner, etc.
Vel, the rest is history, som man siger.
Der var planlagt én fest. Men det stak fuldstændigt af.
Nu er der så gået 17 år og vi fester stadig på livet løs.

I 2016 gik Sigurdsgade solo med sin egen klub, hvorfor Natdisk søgte ud i byen og fandt nye dejlige samarbejdspartnere. Vi holdt fester på Lille Vega, Nørrebro Teater, Jazzhouse, Underhuset og udvidede undervejs musikrepertoiret.

De første fester var alle udelukkende Montmartre-kloner, men allerede ret tidligt begyndte vi med at lave "tema-fester", hvor vi bl.a. årligt afholdt en Prince-fest og afholdt fester med f.eks. Earth Wind & Fire, Stevie Wonder tema.

Senere kom fester med "90'er tema", "Pornosoul" og flere andre.

Og så udvikledes Natdisk-kronjuvelen "WONDERLAND", hvor det hele blandes og DJ'en har én opgave: Få flest muligt til at danse = hits, hits & hits!

Efter Coronanedlukningen er vores primære samarbejdspartnere Langelinie Pavillonen, Bartof Cafe,
Lille Vega, Food Space CPH, Banegaarden, m.fl.
Vi har desuden fået lov til at besøge Aarhus et par gange årligt,
hvilket ser ud til at fortsætte.

Meget få ting har haft SÅ meget held i sprøjten og kærlighed undervejs. Louise, ungerne og jeg er dybt taknemmelige. TAK!

Historien om Montmartres Natdiskotek

Montmartres genåbning i 1976 bød på natlige jamsessions efter hovedkoncerterne, men de mange eftersessions tog sjældent fart, og allerede i starten af 1977 droppede man konceptet. Den varme sommer i '77 bragte dog et livligt publikum i weekenderne, og unge Niels Christensen, ny mand på Montmartre, foreslog at tage sin pladespiller og nogle særligt udvalgte LP'er med. Kay, ejeren, var straks med på idéen, og en juniaften blev starten på en ny æra: Efter koncerten satte Niels en plade på, og dansegulvet eksploderede. Kay talte aftenens baromsætning, og så var det afgjort – natdiskoteket skulle gentages hver weekend.

Dengang var natdiskotek et nyt fænomen, og ikke alle jazzelskere jublede. En del jazzfans så LP-afspilning som en skam for Montmartres rige tradition. Niels stod fast, Kay tjekkede omsætningen, og trods kritik fra jazzverdenen, begyndte Montmartres natdiskotek at tiltrække folk fra nær og fjern – især efter midnat, hvor festen gik fra intimt til vildt.

Festen havde sit helt eget liv: Der var kun én pladespiller, hvilket skabte en rå energi. Her var ingen fine DJ-overgange, men derimod en kort pause mellem hvert nummer, der fik hele gulvet til at eksplodere. I '79 blev scenen et officielt dansegulv – Niels satte monitorer og blåt lys op, så fulde gæster kunne feste på den uden at forstyrre musikerne.

Musikken var kompromisløs, funky og sjælfuld: Earth, Wind & Fire, Stevie Wonder, Ray Charles, og siden Prince, Aretha Franklin og Michael Jackson dominerede scenen. Mens 80'ernes hits blev mainstream, holdt Montmartre fast i deres egen lyd. Montmartres natdiskotek satte barren højt, og selv jazzpuristerne måtte overgive sig til den nye fest.